31/12/2025 0 Kommentarer
Sogneindsamling - Folkekirkens Nødhjælp - tilmeld dig allerede nu
Sogneindsamling - Folkekirkens Nødhjælp - tilmeld dig allerede nu

Vær med, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag den 8. marts 2026 kl. 10.30.
Meld dig til indsamlingen nu, og vær med til at samle ind til mennesker ramt af krig og klimakatastrofer i blandet andet Gaza, Ukraine og Sydsudan. Sammen gør vi en forskel for mennesker i nød.
Du kan melde dig som indsamler hos indsamlingsleder Thomas Lohman på thlogman@gmail.com eller på blivindsamler.dk
På dagen mødes vi i Sognegården i Ferslev kl. 10.30, hvor der er kaffe og rundstykker til alle indsamlere, inden vi fordeler os ud på ruterne. Der er både gåruter, og bil-/cykelruter. Der er varm suppe, når vi kommer tilbage.
Kom til en hyggelig dag og vær med til at gøre en forskel for mennesker i nød.
Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget ved at samle ind sammen. Når du bruger en søndag i marts på at samle ind, giver din tid mening og håb for mennesker, ramt af krig og katastrofer. Pengene veksler vi til katastrofehjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp m.m.. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv.
Kommentarer