DaFeVo Børne- og Ungdomskor
Alle piger og drenge fra 2. klasse og opefter, som har lyst til at synge, er meget velkomne til at deltage i DaFeVo Børne- og Ungdomskoret ved Dall, Ferslev og Volsted Kirker.
Vi synger sange og salmer i mange forskellige stilarter. Både stille sange, vilde sange, sjove sange og triste sange. Nogle synger vi for sjov, andre sange skal bruges ved en gudstjeneste eller til en koncert.
Når du synger i koret, udvikler du både din sangstemme og musikalitet, du lærer noder, rytmer, salmer og sange og får en masse sjov med gode kammerater.
Koret synger engang imellem ved gudstjenester og til koncerter. Det er gratis at være med i koret, men det forventes, at man møder til alle prøver eller melder afbud i god tid.
Som korist i DaFeVo-Koret får du en masse gode oplevelser:
- Bliver bedre til at synge
- Lærer noder, rytmer og spændende sange
- Lærer at optræde for andre
- Medvirker ved gudstjenester og koncerter
- Får en masse sjov med gode kammerater
- Tjener lidt lommepenge.
Kort sagt: Masser af oplevelser og det koster ikke en krone at blive medlem af koret.
Begge kor øver i Konfirmandstuen ved Præstegården, Rævedalsvej 3, Ferslev.
Ungdomskoret (4. - 9. klasse) øver tirsdage kl. 13.45 - 14.50 (starter tirsdag den 10. januar 2023)
Børnekoret (2. til 3. klasse) øver onsdage kl. 13.45 -14.50 (starter onsdag den 11. januar 2023)
Ring evt. til kirkens organist Inger-Marie Larsen på 23 99 92 90 for nærmere information.
Eller mød blot op ved en korprøve, så du kan se hvad det egentlig er for noget at synge i kor.